AB-92 – Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed“ er udfærdiget efter indstilling af et udvalg, nedsat af Boligministeriet, med repræsentation
for: BOLIGSELSKABERNES LANDSFORENING BYGGEFAGENES KOOPERATIVE LANDSSAMMENSLUTNING BYGGESOCIETETET DANSK INDUSTRI (TIDLIGERE INDUSTRIRÅDET) OG DET DANSKE HANDELSKAMMER ENTREPRENØRFORENINGEN HÅNDVÆRKSRÅDET PRAKTISERENDE ARKITEKTERS RÅD OG FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER AMTSRÅDSFORENINGEN OG KOMMUNERNES LANDSFORENING, KØBENHAVNS KOMMUNE OG FREDERIKSBERG KOMMUNE BOLIGMINISTERIET SAMORDNINGSUDVALGET VEDR. DEN STATSLIGE EJENDOMSFORVALTNING (SEF) (TIDLIGERE KOORDINATIONSUDVALGET VEDR. STATSBYGGERI (KVS)) TRAFIKMINISTERIET VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

Indhold
A. Aftalegrundlaget
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring
C. Entreprisens udfelse
D. Bygherrens betalingsforpligtelse
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
F. Arbejdets aflevering
G. Mangler ved arbejdet H. 1- og 5-års eftersyn
I. Særligt om ophævelse
J. Tvister

A.Aftalegrundlaget
Almindelige bestemmelser
§ 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 2. Ved leverancer skal »bygherren« forstås som keren og »entreprenen« som sælgeren. Ved underentrepriseforhold skal »bygherren« forstås som hovedentreprenen og »entreprenen« som underentreprenen.
Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.
Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter belsangivelser ikke merværdiafgift (moms).
Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved arbejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage.
Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle betegnelser med hensyn til mt, mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder på byggemer, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverens­stemmelse i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst.
Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler

Bygherrens udbud
§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud.
Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette mate­riale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.
Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tids­plan.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. § 16.
Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbudet oplyses, hvorvidt der skes sikkerhedsstillelse for tilbage­levering af udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af udbudsmaterialet i hel og ubeskadiget stand inden udlet af en rimelig frist skal sikkerheds­stillelsen straks frigives, uanset om den pågæl­dende har afgivet tilbud.
Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering af de indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav om tilbudets form og kan herunder forlange, at tilbud udfærdiges med rimelig specifikation af tilbudssummen på dertil leverede tilbudslister.
Stk. 7. Skal tilbudet eller dele heraf afgives som enhedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved vurderingen af tilbudets samlede strelse vil blive tillagt de enkelte enhedspriser.

Entreprenens tilbud
§ 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende een for alle og alle for een.
Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der foruden en pris på arbejdet som helhed skal angives priser på dele af arbejdet, kan priserne på de enkelte dele kun betragtes som selvstændigt tilbud, hvis dette udtrykkeligt er foreskrevet i udbudsmaterialet eller tilkendegivet ved tilbudet.
Stk. 3. Hvis tilbud foruden en samlet sum skal indeholde enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren. Enhedspriser kommer til anvendelse ved betalingsregulering på grund af stre eller mindre ydelser, end bygherren har angivet i udbudsmaterialet. Ved bedmelsen af tilbuds indbyrdes rækkefge gælder alene det samlede tilbud.
Stk. 4. Tilbudet omfatter kun ydelser, der er angi­vet som hende til entreprisen på tegninger, der er udleveret entreprenen som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågæl­dende entreprise.
Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20 arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelses­fristen for andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbudets datering.
Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser tilbageleveret.
Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.

Entrepriseaftalen
§ 4. Aftale om udfelse af en entreprise eller om en leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved et særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter, som har dannet grundlag for aftalen.
Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.
§ 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen.
Stk. 2. Overdrager entreprenen uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets udfelse, forud for andre transporter.
Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan par­terne ikke overfe deres forpligtelser til andre.
Stk. 4. Entreprenen kan overlade arbejdets udfelse til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udfes i underentreprise.
Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemfes mod entrepren­ren, er bygherren berettiget til at ge kravet gældende direkte mod entreprenens underen­treprener og leverander, jf. § 10, stk. 4.

B.Sikkerhedsstillelse og forsikring
Entreprenens sikkerhedsstillelse
§ 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmateria­let, skal entreprenen senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank-eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.
Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprise-summen. Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen.
Stk. 3. For leverancer, som præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af ke­summen.
Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælp­ning af mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 5. Sikkerheden opher 5 år efter afleverings­tidspunktet, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald opher sikkerhe­den, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal ske ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4, sidste punktum.
Stk. 7. Hvis bygherren sker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenen og garanten med ne angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt strelsen af det krævede bel. Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens frem­komst, medmindre entreprenen forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om bygher­rens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftale­forholdet, herunder krav vedrende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.

Bygherrens sikkerhedsstillelse
§ 7. Hvis entreprenen kræver det, skal bygherren ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille sikkerhed for opfyl­delse af sine betalingsforpligtelser over for entre­prenen. Sikkerheden stilles i form af betryg­gende bank- eller sparekassegaranti, kautionsfor­sikring eller på anden, betryggende måde.
Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling – dog mindst 10 pct. af entreprisesummen – udregnet således, at entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder, som i aftalen er fastsat for arbejdets udfelse. Entreprenen kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i henhold til § 14 kræve sikkerheden foret, hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder – bortset fra de allerede betalte – overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifge den oprindelige aftale.
Stk. 3. Hvis entreprenen sker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal det skrift­ligt og samtidigt meddeles til bygherren og garan­ten med angivelse af strelsen af det krævede bel. Dette udbetales til entreprenen inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, med­mindre bygherren forinden over for Voldgifts­nævnet har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om entreprenens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgelse af alle de krav, som entreprenen har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrende eventu­elle ekstraarbejder.

Forsikring
§ 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand-og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyn­delse, indtil mangler, der er påvist ved afleverin­gen, er afhjulpet. På entreprenens anmodning skal denne og eventuelle underentreprener medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entrepreners arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrer. Ved om- eller tilbyg­ning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning.

Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer.

Stk. 3. Entreprenen og eventuelle underentre­prener skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenen skal på anmod­ning dokumentere, at forsikringen er i kraft.

C. Entreprisens udfelse
Arbejdsplan og afsætning
§ 9. Entreprenen skal snarest muligt i samar­bejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan. Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de bestemmende hovedlinier og hder (koter), medens al rig afsætning foretages af entrepre­nen.

Entreprenens ydelse
§ 10. Arbejdet skal udfes i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overens­stemmelse med bygherrens eventuelle anvisnin­ger efter § 15. Materialer skal – for så vidt disses beskaffenhed ikke er anft – være af sædvanlig god kvalitet.
Stk. 2. Entreprenen skal levere alle materialer og præstere alle fornne biydelser til arbejdets færdiggelse.
Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indfelse i arbejdet, skal leveres af entreprenen uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggeplad­sen, tilher de bygherren.
Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandansvar for mangler ved leverancen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 2. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbej­det og begrænses således, at leverandens ansvar opher senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Leveranden skal endvidere have anerkendt, dels at mangelskrav under de i § 5, stk. 5, nævnte omstændigheder skal kunne ges gældende direkte mod leveranden, dels at tvister vedrende mangler ved en leverance kan behandles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 5. Entreprenen kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil medfe betydelig merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen.

Projektgennemgang, dokumentation og prer
§ 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet be­stemme, at entreprenen skal deltage i projekt­gennemgang. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om arten og omfanget af prer og om den dokumentation for arbejdets udfelse, for udfte anlæg, for anvendte materialers oprin­delse og egenskaber og for udfte prer, som entreprenen skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i projektgennemgangen samt tilvejebringelse af dokumentationen og prerne er et led i entreprenens ydelse.
Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udfelse og ved afleveringen forlange yderligere prer. Også i sådanne tilfælde skal entreprenen stille forn­dent mandskab til disposition ved prernes udtagning og underselse. Hvis de yderligere prer viser kontraktsmæssig ydelse, skal bygher­ren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenen betale bygherrens udgifter.
Stk. 3. Entreprenen skal give bygherren og dennes tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udfes. Bygher­ren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nvendige til at bedme ydelsen.
Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets gang kassere ikke kontraktsmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt.
Stk. 5. Entreprenen skal lende foretage opryd­ning og rning og skal omgående fjerne kasse­rede materialer fra byggepladsen.

Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse
§ 12. Forringes, elægges eller bortkommer arbejdet eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenen for egen regning sge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henfes til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenens arbejde, gælder det samme vedrende disse i tiden fra entrepren­ens modtagelse heraf og indtil arbejdets afleve­ring.
Stk. 2. Skader, som entreprener forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.
Stk. 3. Entreprenen skal vedligeholde det ud­fte arbejde indtil afleveringen.

Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug f afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen.

Forhold til myndigheder
§ 13. Bygherren sger for nvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved. Stk. 2. Entreprenen sger for anmeldelser, anser om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaf­fer attester, der vedrer selve arbejdets udfelse, og afholder udgiften herved.

Ændringer i arbejdet
§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sam­menhæng med de aftalte ydelser. Entreprenen har ret til at udfe sådanne ændringer, medmin­dre bygherren påviser særlige forhold, der beg­runder, at bygherren lader andre udfe arbejdet.
Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsæt­tes skriftligt. Det samme gælder parternes eventu­elle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som fge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændrin­gen. Forhandlinger herom må ikke medfe forsinkelse af arbejdets udfelse.
Stk. 3. Vedrer ændringerne arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum i overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. stk 2. Regulering efter enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.
Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udfes ændringsarbejde som regningsarbejde, medmin­dre andet er aftalt.
Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenen godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Vedrer formindskelsen arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang, mindrearbejdet medfer, at entreprise-summen formindskes med mere end 15 pct.

Uklarheder, hindringer eller lignende forhold
§ 15. Entreprenen skal indhente bygherrens afgelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udfelse af arbejdet.
Stk. 2. Finder entreprenen, at arbejdet ikke kan udfes i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenen snarest muligt under­rette bygherren og fge dennes anvisninger.
Stk. 3. Entreprenen skal snarest muligt under­rette bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller vanskeligg arbejdet eller g det nærliggende, at bygherren påfes ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredje­mand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygher­rens anvisninger, skal entreprenen – mod forn­den forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor – bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysnin­ger om foretagne underselser vedrende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.
Stk. 5. Hvis der trods gennemfelse af sådanne forunderselser, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, belig­genhed og tidligere anvendelse, viser sig uforud­sete forhold, som medfer offentlige påbud eller forbud, der hindrer arbejdets viderefelse eller g denne urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen mod godtgelse til entreprenen. Godtgelsen omfatter ikke entreprenens mistede fortjeneste ved ikke at fuldfe arbejdet, men alene det rige tab, entre­prenen lider.

Fortidsminder
§ 16. Entreprenen skal drage omsorg for, at jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes.
Stk. 2. Entreprenen skal straks anmelde fund af fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i det omfang, det berer fortidsmindet.
Stk. 3. Entreprenen skal sge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres til bygherren. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden.

Bygherrens tilsyn
§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes bygge­ledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsfende, særligt udpeget af bygherren.
Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.
Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over for entreprenen med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udfelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæg­gelsen af de forskellige entrepreners arbejde i deres indbyrdes forhold.
Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenen for selv at fe kontrol.

Entreprenens arbejdsledelse
§ 18. Entreprenen skal lede arbejdet personligt eller ved en stedfortræder som repræsentant over for bygherren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udfelse.
Stk. 2. Entreprenen eller dennes stedfortræder skal være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.

Byggemer
§ 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til bygge­mer og udarbejder mereferater, der snarest muligt sendes til de entreprener, bygherren har kontraheret med.
Stk. 2. Entreprenen skal selv eller ved sin sted­fortræder deltage i byggemerne.
Stk. 3. På hvert byggeme opges med angivelse af årsag det antal arbejdsdage – spilddage – hvor arbejdet helt eller delvis har ligget stille.

Samvirke med andre entreprener
§ 20. Entreprenen skal samvirke med andre entreprener på byggepladsen og i tide forhandle med tilsynet, således at fejl og forsinkelser ved manglende samvirke mellem entreprenerne undgås.

Tilkaldelse af bygherren og entreprenen. Parternes ophold i udlandet
§ 21. Bygherren og entreprenen skal over for hinanden angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenen eller dennes stedfortræder, skal kunne tilkaldes.
Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenen er bosat i udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse, skal den pågældende part opgive en person med bopæl eller hjemsted her i landet, der kan foretage onomisk bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem ssmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger på den pågældende parts vegne kan fes med bindende virkning.

 

D. Bygherrens betalingsforpligtelse
Betaling
§ 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenen een gang hver måned ret til beta­ling for udft arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. stk. 11, betale det bel, der på byggepladsen er ydet kontraktsmæssige arbejder og materialer for.
Stk. 2. Entreprenen kan – efter samme regler som anft i stk. 1 – tillige kræve betaling for materialer m.v., som er kt af entreprenen og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal entreprenen stille sikkerhed for kon­traktsmæssig levering, jf. § 6. Sikkerhedsstillelsens strelse skal svare til den krævede betaling ­inklusive moms – for de ikke-leverede materialer.
Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20 arbejdsdage f deres anvendelse på byggeplad­sen kan alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbudet.
Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen fger tidsplanen og fastsætter, til hvilke tidspunkter entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier og med hvilke bel entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales. Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v., forudsat at det arbejde, betalingen angår, er præsteret.
Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter reglen i stk. 1.
Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprise-summen skal reguleres som fge af ændringer i indeks, overenskomstmæssige arbejdslninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i forbindelse med betalingen for de dele af arbejdet, der beres af ændringen. Reguleringen sker på grundlag af entreprenens dokumenterede opgelse.
Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entrepren­ren en endelig og fuldstændig opgelse, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget denne slutopgelse, kan entreprenen ikke fremkomme med yderli­gere krav – bortset fra sådanne, der er taget speci­ficeret forbehold om i slutopgelsen.
Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også grund­modningsarbejder, skal slutopgelsen fremsen­des til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen – for hovedentrepriser dog senest 35 arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlægsarbej­der – bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 – er fristen for fremsendelse af slutopgelse 60 ar­bejdsdage.
Stk. 9. Hvis slutopgelsen ikke er kommet frem til bygherren inden udlet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt kræve opgelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgelsen herefter ikke til bygherren inden udlet af denne frist, fortaber entreprenen krav på vederlag for ekstraarbejder, der udfes som regningsarbejder, samt for l- og prisstigninger.
Stk. 10. Entreprenens slutopgelse skal betales senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen.

Stk. 11. Entreprenens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er ledage.
Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet bel ikke er forfaldent, skal han straks give entreprenen skriftlig meddelelse herom.
Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgelse skal bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige om.
Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenens betalingskrav, finder reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part begærer det.
Stk. 15. Hvis det er nvendigt for at forhindre arbejdets standsning, kan bygherren for entreprenens regning udbetale arbejdsl, som entreprenens ansatte har til gode.

Entreprenens ret til at standse arbejdet
§ 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne bel ved betalingsfristens udl, kan entrepren­ren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet.
Stk. 2. Entreprenen kan endvidere straks standse arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhand­linger om tvangsakkord, eller bygherrens ono­miske forhold i rigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betin­gelse, at bygherren ikke har stillet – eller på entreprenens opfordring ikke straks stiller ­betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Entreprenens ret til tidsfristforlængelse
§ 24. Entreprenen har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en fge af
1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. § 14,
2) bygherrens forhold eller anden entreprens forsinkelse,
3) forhold, der opstår uden entreprenens skyld, og over hvilke entreprenen ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk,
4) nedb, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt stre omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenens egne forhold.
Stk. 2. Entreprenen skal dog se forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositio­ner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser entreprenen sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes skriftligt. Entreprenen skal på forlangende godtge, at den indtrådte forsin­kelse skyldes det påberåbte forhold.

Entreprenens hæftelse ved forsinkelse
§ 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenen ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.
Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatnings­krav for forsinkelse ikke rejses herudover.
Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opges bygher­rens tab efter dansk rets almindelige erstatnings­regler.

Bygherrens ret til tidsfristforlængelse
§ 26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en fge af, at bygherren eller anden entrepren udsættes for forholdene nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3), 4) eller 5). Bygherren har samme ret ved ændringer som nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Bygherren skal dog se forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositio­ner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlæn­gelse af en frist, skal entreprenen snarest muligt underrettes skriftligt. Bygherren skal på forlan­gende godtge, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.

Bygherrens hæftelse ved forsinkelse
§ 27. Entreprenen har ret til erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes
1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl eller forsmelse, eller
2) anden entreprens ansvarspådragende forsin­kelse, jf. § 25, stk. 1, eller anden aftaleparts ansvar­spådragende forsinkelse.
Stk. 2. Entreprenen har ret til godtgelse, hvis årsagen til forsinkelsen kan henfes til 1) § 24, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 eller

2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nærværende bestemmelses stk. 1 eller stk. 3. Godtgelsen udg det tab, entreprenen har lidt, dog uden entreprenens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udfe andre arbejder i forsin­kelsesperioden eller lignende videregående tab.
Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henfes til § 24, stk. 1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenen hverken ret til erstatning eller til godtgelse.

F. Arbejdets aflevering
Afleveringsforretningen
§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggelse skal entreprenen give bygherren skriftlig med­delelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenen til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har fundet sted, med­mindre der ved denne er påvist væsentlige mang­ler. Er dette tilfældet, afholdes ny afleverings­forretning, når entreprenen har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjul­pet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anft i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleve­ret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggelse. Tilsvarende gælder for ny afleve­ringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum.
Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige entrepriser være færdiggjort, f bygher­ren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres på forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleve­res hver for sig.
Stk. 5. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 – afleveres de enkelte entrepri­ser særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne.

Afleveringsprotokol
§ 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et dokument (afleveringsprotokol), hvori anfes påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anfes entreprenens mulige bemærknin­ger. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremgå af dokumentet.
Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenen.
Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleveringsforretningen, kan denne gennemfes uden den pågældende parts medvirken. Den mte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om afleverings­forretningens gennemfelse og om indholdet af afleveringsprotokollen.

 

G. Mangler ved arbejdet
Mangelsbegrebet
§ 30. Er arbejdet ikke udft i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overens­stemmelse med bygherrens eventuelle anvisnin­ger efter § 15, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenen ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet.

Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger der mangler. Dette gælder dog ikke
1) når entreprenen i tilfælde af frit materialevalg godtg, at kontraktsmæssige materialer ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af krig, indfselsforbud eller lignende, eller
2) når bygherren har krævet anvendelse af be­stemte materialer, og entreprenen godtg, at muligheden for at fremskaffe disse i kontraktsmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenen ved aftalens indgåelse ikke burde have taget i betragtning.
I tilfældene 1) og 2) skal entreprenen snarest muligt underrette bygherren om opståede eller mulige hindringer, jf. § 15.
Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egen­skaber, som er tilsikret ifge aftalen.
Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt kan konstateres eller er skjulte.

Mangler påvist ved afleveringen
§ 31. Entreprenen har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen.
Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i rigt. Entreprenen skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 3. Hvis bygherren efter udlet af fristen nævnt i stk. 2 – eller efter at have modtaget entreprenens meddelelse om, at afhjælpning har fundet sted – mener, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenen, hvilke mangler, der stadig påberåbes.

Stk. 4. Afhjælper entreprenen herefter ikke straks de påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.

Mangler påvist efter afleveringen
§ 32. Entreprenen har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 3.
Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenen har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenen har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold.
Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i rigt. Entreprenen skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse sammen med af­hjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at manglen ikke forvær­res derved, og at udskydelsen ikke medfer ulempe for bygherren.
Stk. 4. Foretager entreprenen ikke inden udlet af fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påbe­råbte mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.
Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenen ikke er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren har grund til at antage, at entreprenen ikke foretager afhjælpning på rette måde eller uden ufornent ophold.

Bortfald af entreprenens afhjælpningspligt m.v.
§ 33. Entreprenens afhjælpningspligt og bygher­rens adgang til at foretage udbedring for entrep­renens regning, jf. §§ 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 34.

Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen
§ 34. Afhjælper entreprenen ikke mangler som anft i § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, kan bygherren – i stedet for at lade manglerne udbedre for entrep­renens regning – kræve et afslag i entreprise-summen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33.
Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det bel, det ville have kostet at afhjælpe mang­lerne.
Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes afslaget efter bygherrens valg sks­mæssigt eller på en af fgende måder:
1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand,
2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den foreliggende stand.
Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve entrepriseaftalen som fge af mangler gælder reglerne i § 40.

Entreprenens ansvar for fgeskader
§ 35. Entreprenen er erstatningsansvarlig for tab, der er en fge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsmelse fra entreprenens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifge aftalen må anses for til­sikret.
Stk. 2. Entreprenen hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

Mangelsansvarets oph
§ 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i til­slutning hertil skal bygherrens krav mod entrepre­nen som fge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenen. Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbejdet, for hvilke det gælder,
1) at entreprenen har påtaget sig at indestå i længere tid,
2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller
3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenens side.
Stk. 3. Ved anlægsarbejder – bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1 – opher mangelsansvaret efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet. Hvis mangelsans­varet herefter opher efter dansk rets alminde­lige regler, skal fgende gælde:
1) Reglen i § 6, stk. 4, om nedskrivning af sikkerhe­den ændres til, at sikkerheden opher.
2) Entreprenen kan undlade at opfylde bestem­melsen i § 10, stk. 4, om leverandansvar.
3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. § 32, stk. 1, ændres til 1 år.
4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse.

 

H. 1- og 5-års eftersyn
1-års eftersyn
§ 37. Bygherren indkalder entreprenen til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.

5-års eftersyn
§ 38. Bygherren indkalder entreprenen til en af­sluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage f udlet af en perio­de på 5 år efter afleveringen, jf. dog § 36,stk. 3,nr. 4.
Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenen indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel.

Fælles regler for eftersyn
§ 39. Indkaldelse til eftersyn ifge §§ 37 og 38, stk. 1, skal være skriftlig og ske med hst 60 og mindst 15 – ved hovedentreprise dog mindst 20 – arbejds­dages varsel.
Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et dokument (eftersynsprotokol), hvori anfes på­beråbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anfes entreprenens mulige bemærkninger.
Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenen.
Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved eftersynet, kan dette gennemfes uden den pågældende parts medvirken. Den mte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om eftersynets gennemfelse og om indholdet af eftersynsprotokollen.

 

I. Særligt om ophævelse
Bygherrens hæveret
§ 40. Bygherren kan – efter skriftligt påkrav til entreprenen – hæve entrepriseaftalen

1) hvis der – uden ret til tidsfristforlængelse ­foreligger en væsentlig forsinkelse fra entrepren­ens side med hensyn til arbejdets udfelse, og forsinkelsen medfer betydelige ulemper for bygherren, eller
2) hvis der fra entreprenens side i rigt forelig­ger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgende betydning for bygherren, medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt til- godeset på anden måde, f.eks. gennem adgangen til at standse udbetalingerne eller ved stillet sikkerhed, eller
3) hvis det udfte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entrepre­nen ikke vil være i stand til at fuldfe arbejdet uden væsentlige mangler.

Entreprenens hæveret
§ 41. Entreprenen kan – efter skriftligt påkrav til bygherren – ved væsentlig forsinkelse hæve entrepriseaftalen i det tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt.
Stk. 2. Entreprenen kan endvidere – efter skrift­ligt påkrav til bygherren – hæve entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgende betydning for entreprenen. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis entreprenens interesser er tilstræk­keligt tilgodeset gennem adgangen til at standse arbejdet eller ved stillet sikkerhed.

Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v.
§ 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.
Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medf af konkurslovens regler, skal boet efter forespgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhand­ling om tvangsakkord, eller partens onomiske forhold i rigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er dog betinget af, at parten ikke har stillet – eller på den anden parts opfordring ikke straks stiller – betryggende sikker­hed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.

Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan den anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræves oplt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis parten inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part dokumenterer, at betingelserne for selskabets oplning ikke er til stede, eller hvis parten stiller fuldstændig sikker­hed for aftalens opfyldelse.
Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.

En parts d
§ 43. D en part, og boet behandles som gældsfra­gåelsesbo, finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1 er dsboet og arvingerne berettiget til at indtræde i entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme gælder partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo. Indtrædelsesretten er betinget af, at der enten er eller bliver stillet betryggende sikker­hed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 3. Ved entreprenens d er indtrædelses-retten tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke kan fremsætte berettigede indvendinger imod. Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at det som fge af entreprenens d ikke kan forventes behigt færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted.
Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.

Fælles regler om ophævelse
§ 44. Ophævelse skal ske skriftligt. Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, sge for, at der skriftligt indkal­des til en registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1 arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst.
Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang og kvalitet af det udfte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages af en syns- og sksmand udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 45.
Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemfes uden den pågældende parts medvirken. Den mte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om registreringens gennemfelse og om registreringsprotokollens indhold.
Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdigg arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenens materialer og materiel, som befinder sig på pladsen, hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggelse vil påfe bygherren tab. Der ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.
Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.

J. Tvister
Syn og sk
§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling skes udmeldt syn og sk, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægs­virksomhed, Kenhavn.
Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget af
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrer, samt disse parters adresse og telefonnummer,
2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegelse for sagen, og som indeholder de spgsmål, hvorom sksmandens erklæring skes (skstemaet),
3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,
4) eventuel angivelse af de skede tekniske kvalifikationer hos sksmanden og 5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr skes fremmet som hastesag.
Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed een sks­mand. Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to, eller under ganske særlige omstændigheder flere sksmænd. Der skal ved afgelsen heraf tages hensyn til parternes ske.
Stk. 4. Nyt syn og sk ved anden sksmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis begæring om voldgifts­behandling af tvisten er indgivet, jf. § 47, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og sk eller nyt syn og sk ved samme eller anden sksmand.
Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om sksforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder sksmandens honorar, der fastsættes af Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nvendighed i betragtning ved fastsættel­sen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsæt­ter i så fald sksmandens honorar.
Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprener, leverander), gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.
Stk. 7. For syn og sk gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægs­virksomhed.

Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v.
§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf. § 6, stk. 7, og § 7, stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt i § 22, stk. 14.
Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter bestemme, at beslutningen skal træffes af flere sagkyndige.
Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger
m.v. som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen fremsendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige kan – hvor der er særlig anledning dertil – give parterne adgang til at fremkomme med yderligere et indlæg inden udlet af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter udlet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og inden 15 arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskravet sknes begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyn­diges honorar. Voldgiftsnævnet fastsætter strel­sen af honoraret.
Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling til private bygherrer og til entrepren­rer betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbeta­ling eller oph. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse kan den sagkyn­dige i særlige tilfælde endvidere henvise entrepre­nen til at anlægge voldgiftssag efter § 47.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage.
Stk. 7. Bel, der omfattes af beslutning om udbe­taling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen.
Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Voldgift
§ 47. Tvister mellem parterne afges af Voldgifts­retten for bygge- og anlægsvirksomhed, Ken­havn, hvis afgelser er endelige.
Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indle­vering af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.
Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrer, samt disse parters adresse og telefonnummer,
2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden sttes, og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt.
Stk. 4. Voldgiftsretten består – jf. dog stk. 5 og 6 ­dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af præsidiets formand, dels af 2 sagkyn­dige, som efter sagens beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsi­diets formand kan bestemme, at en af supplean­terne i dette skal fungere som voldgiftsrettens formand.
Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets suppleanter. De dermed forbundne merudgif­ter fordeles i forbindelse med Voldgiftsrettens afgelse af spgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der er en fge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst krav herom, når retten skner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at frem­sætte kravet.
Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsret­ten bestå alene af 1 medlem.
Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. I rigt gælder lov om voldgift.
Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprener, leverander), gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.